RSS Feed

3 uger med en ny mave. En billed-dagbog.

3 uger med en ny mave. En billed-dagbog.

Stort set hele mit liv har jeg været ramt at en spiseforstyrrelse – overspisning. Det første lange stykke tid var jeg selvfølgelig ikke klar over, at det var en spiseforstyrrelse. I mit voksne liv blev mine øjne åbnet op for denne spiseforstyrrelse, hvilket både har være en lettelse men også en stor frustration for mig. Mere om det en anden dag…

I årenes løb har jeg været igennem alle slags kure, og jeg har lige så stille inddraget folk omkring mig i mine udfordringer, fremskridt m.m. Jeg har selv valgt at gøre min kamp mod kiloene offentlig, da jeg fandt en enorm styrke i at vende det udad. Samtidig oplever jeg en utrolig styrke ved at kunne inspirere og motivere andre undervejs på min vej mod et lettere og sundere liv.

Nu er jeg nået til en helt ny fase. Jeg er stort set i mål mht. vægten, jeg har lært at leve med min spiseforstyrrelse og stadig føle, at jeg er i kontrol, og så har jeg fået mit største ønske opfyldt. Jeg har endelig fået fjernet den overskydende hud på maven. Siden min første graviditet for godt 6 år siden, har det været et stort psykisk problem for mig, at min krop ikke så alderssvarende ud. Hud der lå på lårene, når jeg sad ned, hud der blafrede, når jeg dyrkede sport, ingen bikini, og et selvværd der kunne ligge i et æggebæger.

Her er lidt billeder fra en større periode. (Ejer simpelthen ikke billeder af mig, fra da jeg vejede mest…)

   
   
Min rejse har været lang, men jeg kan efterhånden sige, at jeg er helt i mål. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle sige. Og efter at have tabt 23 kilo og holdt vægttabet i snart tre år, var det kun på sin plads at få opfyldt mit største ønske. Jeg kunne ikke få det lavet gennem det offentlige, da jeg ikke var ‘hårdt nok ramt’. Derfor besluttede jeg mig for at få det gjort på Aleris Hamlet i København. 

   
 
Stor kunst på maven, den helt store kvalmestillende pakke, fuld narkose, og vupti to timer efter vågnede jeg op med en ny, flad mave, med ny navle og ikke mindst en stram og fin hud. Jeg fik fjernet 650 gr. hud, fjernet 300 ml. fedt, syet mine mavemuskler sammen (gabte 6 cm.) samt flyttet min navle.

Der er stadig lidt strækmærker fra graviditeten, men det er også helt fint – jeg har jo trods alt født to dejlige drenge. Plasteret skal sidde på i nogle måneder for at skåne arret. Her et par fra billeder lige efter operationen.

   
 
Efter en enkelt overnatning gik turen hjemad. Jeg havde et dræn siddende i lysken. Der sad det og samlede væske i fem dage. Heldigvis gik alt fuldstændig, som man kunne håbe – ingen væskeophobning, ingen problemer med arret osv. Kun lidt gener med den smertestillende – jeg fik voldsom kvalme og stoppede med al smertestillende efter to døgn.  

 Dagene gik langsomt, men ellers var jeg positivt overrasket over bedringen dag for dag. Den eneste udfordring var at det var helt umuligt for mig at sove. Den første uge lå jeg vågen det meste af natten. Jeg kunne kun sove på ryggen med tre puden i ryggen, puder under knæene og noget i siden (næsten lige som at være højgravid, bare meget værre)! Så sofaen var mit hjem de første fire dage. Her er jeg ca en uge efter operationen. Stadig lettere krumbøjet, fordi mavemusklerne er meget ømme, og fordi det fortsat var lidt ubehageligt at have mavebæltet af.

 
Det var de mærkeligste ting, jeg pludselig fandt ud af, da der er blevet rodet med mine mavemuskler. Jeg kunne ikke hoste, nyse eller pudse næse, jeg kunne stort set ikke komme ud af sengen, og havde store problemer med at komme på toilettet. Jeg har lavet tusindvis af mavebøjninger, og med et var de pludselig så svage som var de aldrig blevet brugt. Jeg prøvede at holde mig igang så godt jeg kunne. Lidt ældre-gymnastik med venepumpeøvelser, armsving og små gåture i meget langsomt tempo, var hvad det kunne blive til.

  Heldigvis mærkede jeg fremskridt hver eneste dag, og jeg kunne også se fremskridt på de billeder jeg tog undervejs. Jeg var endda ude at køre en lille tur i bil og følge min ene søn i skole efter en uges tid. Efter 10 dage tog jeg mit første rigtige brusebad – sikke en lettelse efter ti dage med etagevask. Jeg fyldte 30 år og skulle have familien på besøg, så tænkte der var på sin plads🙂 Her efter 10 dage. 

 14 dage efter  skulle jeg til tjek på Hamlet og have taget tråde ud af navlen. Det er vildt mærkeligt at se sin ‘nye’ navle, når den ikke har været til at finde i al den hud de sidste 6 år. Køn er den. Jo ikke lige nu, men det skulle gerne blive bedre med tiden🙂
  
Og nu er det jo så bare at vente…. og vente! Ikke min spidskompetence🙂  Mavebæltet skal være på i tre måneder – dag og nat. Det er lidt irriterende men også en rigtig god støtte.  

 Efter to ugers tid begyndte jeg at kunne meget mere og havde et større overskud. Jeg var bl.a. på kanotur med mine drenge (dog uden at padle), på lidt shopping, kunne cykle m.m. Men det krævede tit en ekstra lur i løbet af eftermiddagen.

   
   
Siden jeg kom hjem, har jeg gjort en del for at holde vægten. Jeg kannemt risikere at tage på, når jeg er så lidt bevægelig, så det var i fokus fra starten. Heldigvis er det lykkedes mig at tabe mig i løbet af de sidste tre uger. Da jeg tog afsted torsdag morgen vejede jeg 69,9 og nu siger vægten 66,5. Vildt skønt! Nu mangler jeg bare at kunne træne. Der går ikke mange uger før jeg kan begynde at løbe lidt, løbe på rulleskøjter og fortsat cykle. Men der går en del ugen før jeg må begynde at styrketræne. Jeg glæder mig! 

Jeg er simpelthen så oven ud lykkelig for min slanke profil. Endelig kan jeg høste frugterne af mit kæmpe stykke hårde arbejde med at tabe mig. Endelig kommer mit eget selvbillede til at matche det ydre. Jeg kan slet ikke vente til, jeg kan smide mavebæltet, til at arrene er helet og jeg kan bevæge mig frit. Til at jeg kan dyrke sport igen og bevæge mig tosset på dansegulvet. Nu er det bare med at have tålmodighed.

   
 
Alle er velkommen til at følge med på min facebookside AndreaHougaardsMADblog og på Instagram under navnet Andreahougaard. Her kan man følge med i mit daglige liv med sundhed på programmet. Sund og ofte slankende mad, opskrifter, beretninger om maven, motion og meget andet.

Her til sidst har jeg sammensat lidt før -og efterbilleder. 

    
 
Mange kærlige hilsner

Andrea 🙏🌸🍀

3 responses »

  1. Hej Andrea det er bare blevet så flot, stort tillykke med det. Dejlig at se det endelig er lykkes for dig at komme af med maven. Knus Helle

    Svar
  2. Ai hvor er det bare skøn læsning. Jeg håber jo på, at det bliver min tur en skønne dag, så tusind tak fordi du deler.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: