RSS Feed

Klar til at stå på egne ben?

20130517-192228.jpg

Stå på egne ben!??!
Noget ved den tanke skræmmer mig stadig lidt. Normalt var det her, at filmen knækkede, og jeg begyndte at tage på igen… ganske stille og roligt selvfølgelig – så jeg først opdagede det, når alle kiloerne var røget på igen.
Men denne gang er en anden (eller femte!!)

Efter at været blevet ‘oplært’ hos diverse diætister som Christina Bendix og Charlotte Hartvig, min yndlings vægtkonsulent Inge Heilesen samt selvfølgelig Christian Bitz, føler jeg mig efterhånden rustet til at stå på egne ben, på rejsen mod et endnu større vægttab og en generelt sundere livsstil for både mig selv men også min mand og børn.
Jeg er gennem tiden blevet præsenteret for et hav af kostprogrammer som fx Vægtkonsulenternes, Go’Kuren samt Verdens Bedste Kur.
Jeg har talt kalorier, spist 8 måltider om dagen, spist 3 måltider om dagen, været på suppekure, undgået kulhydrater, proppet mig med lightprodukter og sødemidler og meget andet.

Undervejs er jeg blevet inspireret af alle de lækre opskrifter, jeg er stødt på. Det er jo netop den gode, sunde, lækre og sprøde mad, der gør, at man kan holde ud at være på kur over en længere periode (og sådan set resten af sit liv).
Efterhånden er rygsækken godt og grundigt proppet med alt godt fra kost-skolen🙂

Denne lange rejse fuld af oplevelser, skuffelser, succeser og overraskelser har været med til, at jeg brænder så utroligt meget for min blog og facebookside. Jeg er ved at boble over af energi og lyst til at dele det hele med folk, der har lyst til at være en del af min rejse samt gøre det til en del af deres egen rejse.

Jeg har meget længe haft en stor lyst til at dele egne opskrifter her inde…
Jeg opretter en mappe med egne ‘darlinger’ og håber, de vil falde i god jord hos andre end blot mig selv🙂
Det vil være en kæmpe hjælp for mig, hvis der er nogen, der har lyst til at give mig feedback på retterne – så feel free, kast ris og ros tilbage eller smid et ‘like’, hvis du lyster🙂

Jeg glæææder mig til at komme igang!

HUWAAAA!!!

5 responses »

  1. Hej Andrea, du er virkelig en stor inspiration! Hold op hvor er det godt gået med de 20 kg! Stor respekt herfra, du ser brand godt ud!
    Kan du lave et indlæg om din ugentlige træner, jeg er nysgerrig efter hvor meget du træner og hvilke former?

    Venlig hilsen den anonyme🙂

    Svar
    • Kære anonyme😉

      Tusind tak for din besked! Det er dejligt at kunne motivere andre og samtidig selv blive motiveret🙂
      Nu har jeg lagt lidt op på min blog – håber det kan hjælpe dig lidt på vej…

      Knus

      Svar
  2. Hej Andrea
    Kunne ikke lade være med at finde dig i blogland – nu hvor vi begge skal til at stå på egne ben, og så synes jeg det kunne være hyggeligt at følge lidt med uden for DDV’s trygge vægge🙂

    Dine opskrifter (også dem du har lånt) ser super lækre ud, og kan med sikkerhed motivere mig lidt til at fortsætte den sunde livsstil, når vi slipper yndlings vægtkonsulent Inge Heilesen!

    KH Sofie

    Svar
    • Hvor HYGGELIGT Sofie!! Du skal være så hjerteligt velkommen i ‘gruppen’… Du kan også følge med på min facebookside med samme navn, hvis du lyster!! Vi ses imorgen til stabilisering😉
      Kram

      Svar
      • Kære Andrea og Sofie,
        Allerførst tak til Andrea for en meget spændende blog, som jeg helt sikkert vil følge fremover – ikke mindst for at blive inspireret af dine opskrifter, som jeg vil videregive til Vægtkonsulenternes medlemmer i Søborg.
        Jeg kommer til at savne jer meget på “slankeholdet”. I har begge uden slinger i valsen arbejdet jer frem til målet: Et fantastisk vægttab på næsten 20 kilo!! Til tider har i været ved at køre sur i det, men I har holdt ud og skal nu til at stå på egne ben. Når jeg tænker på de 2 ret overvægtige piger, der startede hos mig sidste efterår, så er jeg meget stolt af jer i dag. Der kan man virkelig tale om før og efter! For mig har I også været gode sparring partnere ved inspirationen. Tak for det! Jeg er ikke nervøs for, om I nu kan holde vægten, og det er en rigtigt god idé, at I vil fortsætte med at mødes og udveksle slanketips og madopskrifter. Jeg håber, at I også får tid til at kigge jævnligt forbi og få en kontrolvejning, og skulle det komme til at knibe med at holde vægten, så skal jeg med stor fornøjelse guide jer tilbage på sporet.
        Held og lykke fremover!
        Kærlig hilsen
        Yndlings vægtkonsulent
        Inge Heilesen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: