RSS Feed

Hva’ så nu søster slank??

Hva’ så nu søster slank??

Hold da fest, hvor er der gået lang tid, siden jeg har haft tid til at skrive herinde. Og NEJ, det er bestemt ikke fordi, jeg har ligget på den lade side, eller fordi vægttabet er gået i stå!🙂

Min nye livsstil startede for snart 8 måneder siden, og det har været og er stadig en spændende, hård og udfordrende rejse med både opture og nedture. Det mest fantastiske er dog, at den efterhånden kun byder på opture (også selvom det går lidt sløvt med at få tabt de sidste fem kilo).
Der er efterhånden røget 20 kg. af sidebenene, og jeg kan snart se målstregen foran mig. Er jeg så slank nu?? Næææ…. Men jeg er slankere og 20 kg. lettere. Jeg er meget mindre besværet i hverdagen, kan løbe meget hurtigere og længere, kan hoppe i det meste tøj uden alt for meget planlægning og NYDER hvert et kompliment, jeg får med på vejen! (Keep it up – don’t ever stop!)😉

Efter ca. 7 måneder begyndte jeg at registrere en mental ændring hos mig selv. Det var ikke længere en kamp at spise efter kostprogrammet, at sige mange gange nej til søde sager og vin, at spise små portioner og stoppe inden tallerkenen var tom eller ‘kun’ at få 3+2 måltider om dagen.
Det er FOR VILDT, at dette skulle overgå mig!!!
Jeg var sikker på, at jeg skulle kæmpe hver eneste dag resten af mit liv. Men den kamp er blevet væsentlig mindre nu. 7 måneder var hvad der skulle til, før min hjerne og mit sind var med på ideen om en anderledes livsstil.

Det hele handler om det mentale, og føj hvor er det lækkert at føle, at jeg selv kan styre slagets gang hvad angår kosten🙂

Processen er voldsom dynamisk, hvilket betyder at ens strategier også skal ændre sig undervejs.

Her er et par tips til, hvordan jeg holdt motivationen oppe – og stadig gør det!

– Giv dig selv den bedst mulige start. Læg en plan, afvig ikke og nyd det hurtige vægttab i starten af forløbet. Det giver kæmpe vinger bagud, så du ‘let’ kan flyve videre og tabe dig mere.

– Vær god ved dig selv. Ros dig selv for alle de seje, sunde og sprøde ting du gør for dig selv. Skriv det endelig op eller pral overfor dine nærmeste.

– Hav et billede hængende af din ønskekrop. Det kan være et ældre foto af dig selv eller en helt anden person. Mit hænger på køleskabet – så bliver der ikke snacket nær så meget😉

– Accepter at det både vil gå op og ned. MEN lad dig ikke slå ud af de dårlige perioder. Forsøg bedst muligt at bruge dem konstruktivt. Nyd at du har syndet og hop så op på den hest igen – lige gyldigt hvor høj den ser ud.

– Gå i krig med lækre sunde opskrifter, lad dig blive inspireret og motiveret på nettet, i blade osv. Det kan give et kæmpe spark på en trist og grå dag.

– Vigtigst af alt er, at man finder ud af, hvad der fungerer for en selv. Er det at inddrage alt og alle – venner, familie, kolleger osv., eller er det at holde det hele mere skjult?!

Og så må vi ellers bare nyde, at foråret er kommet. Sol og varme, lækre sprøde grøntsager og saftigt kød på grillen.
Livet er bestemt i værst – heller ikke når man er på kur!!

Nyd dit vægttab, nyd din nye livsstil og nyd ALT det sunde og gode du gør for dig selv!

…Og vær stolt! Det er jeg🙂

20130513-111039.jpg

20130513-111236.jpg

20130513-111250.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: