RSS Feed

Overspisning – min personlige beretning

Overspisning kaldes også Binge Eating Disorder, forkortet BED.

Man kan sige, at det er en form for bulimi – blot uden udrensning. Netop fordi man ikke taber sig -men tværtimod tager på – er denne spiseforstyrrelse blevet overordentligt negligeret og er fortsat rimeligt ukendt for de fleste. Behandlingsmulighederne her hjemme er også svære at få øje på.

Jeg mindes at have haft denne spiseforstyrrelse siden ret tidligt i min ungdom. Måske ikke helt tilbage fra min barndom, men tidlige ungdom i hvert fald. Jeg prøver at holde det op imod, hvornår jeg for alvor begyndte at tage på, men det er lidt sløret i hukommelsen. Men da mine teenageår begyndte, var det i hvert fald startet. Og hvad har så udløst denne spiseforstyrrelse – det er mig stadig en gåde.

For et par dage siden stødte jeg på denne artikel fra Netdoktor.dk, hvor Overspisning (BED) bliver beskrevet ret nøje. Alt i artiklen passer på mit liv med denne spiseforstyrrelse. Og det var faktisk også via en artikel/bog, at min mor for mange år siden fortalte mig, at der var noget, der hed overspisning. Siden da har jeg brugt mange, mange kræfter og utallige forsøg på at blive mig spiseforstyrrelsen kvit. Der gik mange år, før jeg mødte en diætist, der fortalte mig, at man ikke slipper af med sin spiseforstyrrelse, men at man kan lære at leve sammen med den. De ord viste sig at blive vigtige for mig siden hen.

 

Har jeg en spiseforstyrrelse?

Når jeg tænker tilbage på min ungdom, dukker der rimeligt specifikke billeder op på nethinden. Jeg har aldrig nøjedes med, når det kom til mad! Hvis jeg var lidt småsulten, når jeg kom hjem fra skole, nøjedes jeg aldrig bare med et enkelt stykke mad. Så tog jeg fx fem klementiner og to skåle. Skrællede dem alle og fordelte klementinbåde i den ene skål og skræller i den anden skål. Og så kunne jeg ellers gå i krig.

Jeg ville også meget ofte spise lyst brød, og da var det jo ikke nok med én enkelt skive. Hele brødristeren skulle fyldes op, brødet skulle smøres med smør og hamburgerryg og spises lynhurtigt – inden jeg hoppede i køleskabet igen. Jeg gemte ofte også maden lidt af vejen, så ingen kunne spørge ind til indtaget.

Når jeg husker tilbage på min ungdom, mindes jeg også, at jeg altid spurgte mine forældre, hvornår vi skulle have næste måltid, og hvad vi skulle have at spise. Og jeg kunne snildt finde på at spørge ind til frokosten, inden vi havde spist morgenmaden. Mine forældre har mange gange sagt, at det var lidt mærkeligt, at jeg tænkte så meget på mad. Jeg kunne ikke selv se noget mærkeligt i det den gang.

Tegn på at man formentlig lider af overspisning – og tegn jeg (desværre) kan sætte flueben ved:

– Mangel på kontrol med maden

– Spiser i det skjulte

– Tanker om mad/krop fylder meget (især utilfredshed med sig selv)

– Enten/eller-tankegang (den gyldne middelvej findes ikke)

– Lavt selvværd

– Stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre

– Perfektionisme (stiller store krav til sig selv)

Tiden med en spiseforstyrrelse har budt på en ufattelig selvkritik – sågar selvhad. Jeg har følt mig mindre værd end stort set alle andre. Jeg har lidt af en enorm utilfredshed med mig selv – med min krop, med min viljestyrke og meget andet.

Jeg har været i en stort set konstant frustration over nærmest ALT. Jeg har været tenderende til depressiv og har været fanget i en enorm magtesløshed over ikke at være herre over egen krop. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har grædt i frustration over ikke at kunne styre hvad, hvor meget og hvornår jeg spiste.

(Disse symptomer kan man læse meget mere om i artiklen).

 

Kan man slippe af med en spiseforstyrrelse?

Da jeg fandt sammen med min kæreste, for snart 14 år siden, blev han hurtigt en del af fortællingen om Andrea og hendes spiseforstyrrelse. Han har altid været en utrolig støtte og har gjort, lige hvad jeg bad om. Han har både været min politimand, som skulle styre mit madindtag, når jeg ikke kunne. Han har skullet blande sig fuldstændig udenom, når jeg havde brug for dét. Han har skulle støtte op om diverse projekter, kure, behandlinger m.m. Det har bestemt ikke været let at være ham, og det har i perioder kostet meget på parforholdskontoen.

En af de rigtig store udfordringer har været, at jeg ikke var ene om at træffe mine beslutninger om mad. Der sad nemlig en lille stemme i det ene øre, som ønskede jeg ikke spiste. Og i det andet øre sad en stemme, som syntes, jeg havde fortjent at spise de ting, jeg godt kunne lide og havde lyst til. Det har været utroligt larmende og drænende at skulle forholde sig til de to stemmer ALTID – hver eneste gang jeg skulle træffe en beslutning om mad. De hev i mig fra begge sider og kunne aldrig blive enige.

Hvis jeg prøvede at holde igen og ikke spise den mad, jeg havde lyst til på de rette tidspunkter, blev jeg skide sur, og kunne finde på at skælde andre ud. Hvis jeg derimod valgte at spise maden, skældte jeg mig selv ud efterfølgende, fordi det jo inderst inde ikke var det jeg ønskede. Ergo blev jeg aldrig nogensinde tilfreds med mine valg og har ALTID skældt mig selv ud i stor stil.

Jeg kunne ærlig talt ikke styre indtaget af mad. Jeg har taget mig selv i flere gange at købe og spise mad, som jeg hurtigt efterfølgende har smidt ud, fordi jeg fortrød (eller stemmerne overbeviste mig om, at det var forkert).

Jeg har altid haft fuldstændig styr på, hvad alle andre omkring mig spiste, så jeg ikke selv ville falde udenfor – eller blive opdaget i min spiseforstyrrelse.

Hele mit liv har jeg troet, at jeg kunne kurere min spiseforstyrrelse ved at få styr på madindtaget (og kalorieindtaget). Hvis jeg bare var slank, ville jeg vel ikke have et problem?

Jeg gik til lægen for at tale om min spiseforstyrrelse i et håb om at kunne få hjælp. Jeg blev mødt af ordene ”arh, så lider vi vist alle af overspisning”. Ingen hjælp at hente der, og jeg var igen på egne ben. Jeg troede som nævnt, at svaret skulle findes, ved at få styr på kosten.

Jeg har hevet mig selv igennem uanede mængder af kure og virkelig strikse restriktioner: Jeg har gået hos Vægtkonsulenterne af flere omgange, været hos flere psykologer, været på pulverkure, juicekure, suppekure, talt kalorier, været hos flere diætister, og har sågar været på tv med Christian Bitz i Go’Kuren på TV2 i 2013.

 

Et liv i balance med min spiseforstyrrelse

Balance viste sig at være kodeordet!

Alle indsatserne beskrevet ovenfor har hjulpet mig af med nogle kilo – men aldrig af med spiseforstyrrelsen. Kilo er røget af, kommet på igen, røget af igen osv. Samtidigt har min psyke haft svært ved at følge med i samme tempo. Det var først for små tre år siden, at jeg for alvor kunne mærke, at jeg var begyndt at leve med min spiseforstyrrelse i en nogenlunde balance. For det handlede jo ikke om kiloene, det handlede om min mentale tilstand, min psyke, mit selvværd.

Via livserfaring, de rigtige mennesker omkring mig, samt et langt og tillidsfuldt forløb hos min kropsterapeut, blev jeg lige så stille klogere på mig selv og stærkere i min autensitet.

Jeg har fundet ud af, at jeg altid har været en ”pleaser”, som først og fremmest havde alle andre for øje. Jeg var yderst pligtopfyldende, ville aldrig skuffe nogen, brød mig ikke om skæld ud og skulle i det hele taget helst være god til det hele. Hvis jeg fik en gave, der ikke faldt i min smag, kunne jeg ikke få mig selv til at sige det til afsenderen, i frygt for at jeg ville såre vedkommende, der havde foræret mig gaven. Det kan jeg stadig have svært ved den dag i dag.

Jeg havde aldrig mig selv i fokus, men fokuserede i stedet på at gøre andre glade – formentlig også for der igennem at blive bekræftet som den altid søde pige, som havde empati, som kunne sætte andre før sig selv, som kunne give afkald på egne ønsker for andres skyd osv. Egenskaber jeg den dag i dag sætter utrolig stor pris på. MEN, der skulle have været bare én dengang, som havde fortalt mig, at jeg altså lige engang imellem skulle prøve at prioritere mig selv lidt højere.

Ved at ”please” andre har jeg tilsidesat mine egne behov. Jeg har ikke tilladt mig selv at følge mine egne ideer, ønsker, drømme – stolet på at de var gode nok og forfulgt dem.

Men det kan jeg med ro i sindet sige, at jeg gør nu.

Jeg hviler i mig selv. Jeg behøver ikke længere andres bekræftelse og accept for at være.

Jeg har fundet en indre ro og behøver ikke længere at plastre det store smil på mine læber, når jeg ikke er glad. Jeg tør være stille i et selskab. Jeg tør stille krav til folk omkring mig samt at sige fra over for ting, jeg ikke ønsker. Jeg udlever mine egne ønsker og drømme og tør sætte sig selv forrest – selv på trods af at jeg er mor med stort M til to skønne drenge og fortsat er sammen med den fantastiske mand, der gennem 14 år har bakket mig op og forsøgt at finde vejen sammen med mig.

Min rejse handler således nu om at være i balance. Jeg formåede at kæmpe mig til at smide 25 kg. efter min sidste graviditet og fødsel, og har nu holdt det vægttab i mere end tre år. Jeg prioriterede mig selv og fik lavet min ønskede abdominalplastiske operation af mit overskydende hud på maven. Et valg som jeg ikke en dag har fortrudt. Tvært imod har jeg glædet mig over den beslutning hver eneste dag siden da.

Det handler ikke længere om at tabe de sidste fem kilo eller have den perfekte krop.

Jeg er perfekt uperfekt!

Jeg har sluttet fred med min krop, sagt det højt, og ikke mindst mener jeg det.

Jeg har formået at overbevise både mit sind og min krop om, at jeg har det godt, ser godt ud og gør mig selv og andre glade. Jeg er i balance og kunne aldrig finde på at skælde mig selv eller min krop ud igen. For jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det kommer der ikke noget godt ud af.

/Andrea

En uge med flydende sundhed!

En uge med flydende sundhed!

  Juicekur, faste, reboot, udrensning… kært barn har mange navne. Jeg vælger at kalde denne for “Juiceugen”. En uge med flydende sundhed. 
Det sidste stykke tid har min juicer været i brug i kortere perioder, til brug når jeg trængte til en ‘pause’ fra mad, som udrensning eller som morgenmad. Lige pt. juicer jeg ca. hver anden dag, og min krop fortæller mig, at jeg har gang i noget rigtigt! 

  
Jeg har længe fundet inspiration hos Martin Mogensen, Mads Bo og senest Joe Cross i filmene Fat, Sick and Nearly Dead.

Hvis nogle er det mindste i tvivl om, hvad grøntsager og frugt i flydende form kan gøre for ens krop, kan Joe Cross forklare det på underholdende og faktuel vis med en masse eksempler fra virkeligheden! Det handler nemlig ikke kun om vægttab. Det handler om at give kroppen de rette betingelser for den bedste trivsel, harmoni og sundhed.

I bund og grund, er man udelukkende selv herre over, hvad man putter i munden. Spiseforstyrrelser og generelle omgivelser (arbejde, parforhold, økonomi osv.) kan være udfordrende (VIRKELIG udfordrende) men i sidste ende, er det kun en selv, der vælger, om det er sund kost eller usund kost, der puttes i munden.

Argumenterne for juice og en plantebaseret kost er mange, så nu vil jeg kaste mig ud i endnu et mini-forløb. Lige nu er jeg så propfyldt med motivation og gejst, at jeg har givet mig selv den udfordring at holde en Juiceuge – minimum én uge udelukkende på juice/smoothies.

Og hvad kræver det så egentlig? Det kræver en juicer, en blender og en kæmpe bunke grøntsager og frugt. Jeg har valgt at følge en ugeplan fra bogen Den fedeste juicekur.  

    Som I kan se af indkøbslisten nedenfor, ser det rimelig overkommeligt ud. Listen er på forhånd lavet for en, alt er beskrevet ned til mindste detalje, så skal der bare købes ind!
 Og hold nu op, jeg fik købt ind. Det tog to timer at fylde mere end to propfyldte indkøbsvogne op. Og først derefter kom det næste problem – hvordan dælen skulle jeg finde plads i køleskabet.

   
    
 
Ud over alle grøntsagerne og frugten, skal jeg bruge en lille smule kosttilskud, naturlige mælkesyrebakterier, plantebaseret proteinpulver og sunde, nærende olier.

  
Og nu er det så bare med at tage springet og gøre det. Imorgen går det løs med alt hvad det indebærer.

Fællesskabet omkring mit vægttab har været enormt vigtigt. Jeg har altid anerkendt, at folks vægttab er vidt forskellige og deres åbenhed om det lige så forskellige. Efter at have hørt Joe Cross fortælle om sin oplevelse med vægttab, reboots mm. blev jeg bekræftet i vigtigheden af fællesskabet omkring sig i en vægttabsperiode. 

Hver eneste der læser mine opslag og indlæg giver mig småvirtuelle klap på skulderen og styrke til at fortsætte min rejse mod et sundere, slankere og gladere jeg.

Hvert eneste ‘like’ motiverer mig og inspirerer mig til nye ideer, projekter, indlæg mm.

Hver eneste kommentar får mig til at reflektere over min sundhed og er dermed med til at udfordre mig selv på både min fysiske og mentale sundhed.
Jeg har fundet vejen, og balancerer for tiden rigtig fint på den.  Det er ikke mindst lykkedes, fordi jeg har haft et fantastisk netværk omkring mig, og fordi jeg har turdet åbne op og bruge fællesskabet og mine omgivelser til både at spejle mig i, finde inspiration i samt kunne dele mine svære tider og store succeser med. 

💛 I er guld værd – TAK (og skål!) 💛 

 

3 uger med en ny mave. En billed-dagbog.

3 uger med en ny mave. En billed-dagbog.

Stort set hele mit liv har jeg været ramt at en spiseforstyrrelse – overspisning. Det første lange stykke tid var jeg selvfølgelig ikke klar over, at det var en spiseforstyrrelse. I mit voksne liv blev mine øjne åbnet op for denne spiseforstyrrelse, hvilket både har være en lettelse men også en stor frustration for mig. Mere om det en anden dag…

I årenes løb har jeg været igennem alle slags kure, og jeg har lige så stille inddraget folk omkring mig i mine udfordringer, fremskridt m.m. Jeg har selv valgt at gøre min kamp mod kiloene offentlig, da jeg fandt en enorm styrke i at vende det udad. Samtidig oplever jeg en utrolig styrke ved at kunne inspirere og motivere andre undervejs på min vej mod et lettere og sundere liv.

Nu er jeg nået til en helt ny fase. Jeg er stort set i mål mht. vægten, jeg har lært at leve med min spiseforstyrrelse og stadig føle, at jeg er i kontrol, og så har jeg fået mit største ønske opfyldt. Jeg har endelig fået fjernet den overskydende hud på maven. Siden min første graviditet for godt 6 år siden, har det været et stort psykisk problem for mig, at min krop ikke så alderssvarende ud. Hud der lå på lårene, når jeg sad ned, hud der blafrede, når jeg dyrkede sport, ingen bikini, og et selvværd der kunne ligge i et æggebæger.

Her er lidt billeder fra en større periode. (Ejer simpelthen ikke billeder af mig, fra da jeg vejede mest…)

   
   
Min rejse har været lang, men jeg kan efterhånden sige, at jeg er helt i mål. Det havde jeg aldrig troet, jeg skulle sige. Og efter at have tabt 23 kilo og holdt vægttabet i snart tre år, var det kun på sin plads at få opfyldt mit største ønske. Jeg kunne ikke få det lavet gennem det offentlige, da jeg ikke var ‘hårdt nok ramt’. Derfor besluttede jeg mig for at få det gjort på Aleris Hamlet i København. 

   
 
Stor kunst på maven, den helt store kvalmestillende pakke, fuld narkose, og vupti to timer efter vågnede jeg op med en ny, flad mave, med ny navle og ikke mindst en stram og fin hud. Jeg fik fjernet 650 gr. hud, fjernet 300 ml. fedt, syet mine mavemuskler sammen (gabte 6 cm.) samt flyttet min navle.

Der er stadig lidt strækmærker fra graviditeten, men det er også helt fint – jeg har jo trods alt født to dejlige drenge. Plasteret skal sidde på i nogle måneder for at skåne arret. Her et par fra billeder lige efter operationen.

   
 
Efter en enkelt overnatning gik turen hjemad. Jeg havde et dræn siddende i lysken. Der sad det og samlede væske i fem dage. Heldigvis gik alt fuldstændig, som man kunne håbe – ingen væskeophobning, ingen problemer med arret osv. Kun lidt gener med den smertestillende – jeg fik voldsom kvalme og stoppede med al smertestillende efter to døgn.  

 Dagene gik langsomt, men ellers var jeg positivt overrasket over bedringen dag for dag. Den eneste udfordring var at det var helt umuligt for mig at sove. Den første uge lå jeg vågen det meste af natten. Jeg kunne kun sove på ryggen med tre puden i ryggen, puder under knæene og noget i siden (næsten lige som at være højgravid, bare meget værre)! Så sofaen var mit hjem de første fire dage. Her er jeg ca en uge efter operationen. Stadig lettere krumbøjet, fordi mavemusklerne er meget ømme, og fordi det fortsat var lidt ubehageligt at have mavebæltet af.

 
Det var de mærkeligste ting, jeg pludselig fandt ud af, da der er blevet rodet med mine mavemuskler. Jeg kunne ikke hoste, nyse eller pudse næse, jeg kunne stort set ikke komme ud af sengen, og havde store problemer med at komme på toilettet. Jeg har lavet tusindvis af mavebøjninger, og med et var de pludselig så svage som var de aldrig blevet brugt. Jeg prøvede at holde mig igang så godt jeg kunne. Lidt ældre-gymnastik med venepumpeøvelser, armsving og små gåture i meget langsomt tempo, var hvad det kunne blive til.

  Heldigvis mærkede jeg fremskridt hver eneste dag, og jeg kunne også se fremskridt på de billeder jeg tog undervejs. Jeg var endda ude at køre en lille tur i bil og følge min ene søn i skole efter en uges tid. Efter 10 dage tog jeg mit første rigtige brusebad – sikke en lettelse efter ti dage med etagevask. Jeg fyldte 30 år og skulle have familien på besøg, så tænkte der var på sin plads🙂 Her efter 10 dage. 

 14 dage efter  skulle jeg til tjek på Hamlet og have taget tråde ud af navlen. Det er vildt mærkeligt at se sin ‘nye’ navle, når den ikke har været til at finde i al den hud de sidste 6 år. Køn er den. Jo ikke lige nu, men det skulle gerne blive bedre med tiden🙂
  
Og nu er det jo så bare at vente…. og vente! Ikke min spidskompetence🙂  Mavebæltet skal være på i tre måneder – dag og nat. Det er lidt irriterende men også en rigtig god støtte.  

 Efter to ugers tid begyndte jeg at kunne meget mere og havde et større overskud. Jeg var bl.a. på kanotur med mine drenge (dog uden at padle), på lidt shopping, kunne cykle m.m. Men det krævede tit en ekstra lur i løbet af eftermiddagen.

   
   
Siden jeg kom hjem, har jeg gjort en del for at holde vægten. Jeg kannemt risikere at tage på, når jeg er så lidt bevægelig, så det var i fokus fra starten. Heldigvis er det lykkedes mig at tabe mig i løbet af de sidste tre uger. Da jeg tog afsted torsdag morgen vejede jeg 69,9 og nu siger vægten 66,5. Vildt skønt! Nu mangler jeg bare at kunne træne. Der går ikke mange uger før jeg kan begynde at løbe lidt, løbe på rulleskøjter og fortsat cykle. Men der går en del ugen før jeg må begynde at styrketræne. Jeg glæder mig! 

Jeg er simpelthen så oven ud lykkelig for min slanke profil. Endelig kan jeg høste frugterne af mit kæmpe stykke hårde arbejde med at tabe mig. Endelig kommer mit eget selvbillede til at matche det ydre. Jeg kan slet ikke vente til, jeg kan smide mavebæltet, til at arrene er helet og jeg kan bevæge mig frit. Til at jeg kan dyrke sport igen og bevæge mig tosset på dansegulvet. Nu er det bare med at have tålmodighed.

   
 
Alle er velkommen til at følge med på min facebookside AndreaHougaardsMADblog og på Instagram under navnet Andreahougaard. Her kan man følge med i mit daglige liv med sundhed på programmet. Sund og ofte slankende mad, opskrifter, beretninger om maven, motion og meget andet.

Her til sidst har jeg sammensat lidt før -og efterbilleder. 

    
 
Mange kærlige hilsner

Andrea 🙏🌸🍀

Tre – to – en – HOP…

Tre – to – en – HOP…

…og så sprang vi alle ind i 2015!

Godt nok et kraftanstrengende hop, men jeg er ikke sikker på, at det ikke krævede frygteligt mange kalorier at falde ned af sofaen kl. 24.00🙂
Men sikke en dejlig aften – hvor jeg for en gangs skyld måtte nyde sukker! Dejligt, lækkert, sødt og så væk igen, så jeg kan vende tilbage til den gode, sunde fornemmelse i min krop!

NU står der 2015 i kalenderen, og NU er det tid til alle de mange nytårsforsæt. Rygestop, mindre stress på arbejdet, og ikke mindst vægttab. De samme forsæt der går igen år efter år.
I dagene op til nytår snakkede instruktørerne i fitness centeret ikke om andet end alle de mange nye medlemmer, der ville komme på den anden side af nytåret. “Nu skal vi rigtig igang. Det er nu det tæller. Skynd jer at booke holdtræninger, inden der kommer ventelister.”

Jeg har aldrig rigtig forstået det der med at starte på en frisk, når et nyt år starter – eller på mandag for den sags skyld. Hvorfor ikke starte med det samme, hvis man får en indskydelse, der føles rigtig for en selv?
Lørdag den 2. november kl. 20.30 blev jeg så inspireret af min mands projekt Nul Sukker i Et År, at jeg uden videre overvejelse tog beslutningen. Fordi det føltes rigtigt!
Var det et smart eller nemt tidspunkt? Næh nej. Næste morgen var der brunch hos en kollega, og månederne efter har som bekendt budt på den ene julegodte efter den anden. Brunkager, marcipangrise, honninghjerter, chokoladenisser og ris a la mande.
Det har været en brag kamp, men for pokker – det har jo lige akkurat været på det helt rigtige tidspunkt. Nemlig den lørdag hvor jeg fik modet, motivationen, lysten til at gøre noget for mig selv. Følge min nysgerrighed og udfordre mig selv. Ændre noget, jeg ikke var tilfreds med.
Og det har hver dag føltes fantastisk!!!

Mærk efter, spring ud i det – uanset dag, dato eller kedelige nytårsforsæt!

2014 var året, hvor jeg havde et halvt års tid uden motivation og engagement for min kost. Det der famøse sidste ‘skub’ jeg altid har haft brug for, var der bare ikke i et langt stykke tid.
Men pludselig var det tilbage den aften den 2. november, og lige siden har jeg spruttet af energi, smidt kilo, følt mig i bedre balance og været i skønt humør. For det føles nemlig supper lækkert, når man gør gode ting for sig selv.

Jeg fandt lidt billeder frem, for at se på ændringerne der er sket med mig, fra jeg fik min første søn og til idag. Knap seks år med vægtøgning, vægttab, vægtøgning, vægttab osv. Knap seks år der har budt på LCHF, Vægtkonsulenterne, tre forskellige diætister, udrensninger, Spis Mavefedtet Væk, for ikke at nævne foredrag med både Christian Bitz og Henrik Duer.
Mange af delene har givet masser af inspiration, motivation og sejre, men har det været mig, der var den styrende? Mig der følte efter?
Ikke hele tiden i hvert fald….
2014 sluttede af med, at jeg valgte ikke at ville spise sukker i et år, men der ud over er jeg IKKE PÅ KUR. Jeg lytter til min krop, mærker efter og gør det, der føles rigtigt.
Og hvad der er endnu bedre – billederne fortæller mig, at jeg gør noget rigtigt.
Og det vil jeg fortsætte med!

Rigtig godt nytår til jer alle
/A

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0124-0.jpg
Juli 2011

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0125-0.jpg
Oscar 2 uger gammel – maj 2012

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0122-0.jpg
Nytår 2012

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0121-0.jpg
Go’Morgen DK januar 2013

Og nu – nytår 2014…

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0055.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0058.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0059.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0062.jpg

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/812/41598912/files/2015/01/img_0127.jpg

Fantastik proteinbombe af en middagsret

Fantastik proteinbombe af en middagsret

Uha altså, nu må I bare spidse ører…
En tilfældig smut i 7Eleven gav mig inspiration til denne møglækre ret!
Down og the corner!!!!! 😜
På en tur til København med min klasse, slog jeg et hurtigt smut forbi 7Eleven i jagten på lidt frokost. Jeg drønede raskt (og helligt) forbi både slik og sodavand og gik målrettet mod den sundere afdeling.
Jeg greb lettere tilfældigt en proteinsalat med kylling uden at vide mere om den.
Efter at have spist salaten i en skøn efterårssolstråle i Valdemarsgade, blev jeg inspireret til følgende ret.

IMG_0062-1.JPG
Jeg kalder retten for Krydret kylling med humus.
Opskriften er til 4 personer.

INGREDIENSER:
Humus med soltørrede tomater:
600 gram kikærter (enten fra dåse eller udblødt natten over og kogt). 300 gram til humus og 300 gram til salaten.
1 dl. god olivenolie
50-100 gram soltørrede tomater
1 tsk. spidskommen
1/2-1 dl vand (gerne det man har kogt kikærterne i)
Salt og peber
1 håndfuld frisk basilikum
4 fed hvidløg
Et knivspids cayenne peber

Sprød krydret salat:
Et æble i tern
Tre finthakkede forårsløg
En håndfuld frisk timian (hakket)
En lille håndfuld frisk mynte (hakket)
En lille håndfuld frisk persille (hakket)
1 rød peberfrugts i tern

700 gram kylling (inderfilet, overlår eller almindelige fileter)
Frisk spinat
De resterende kikærter

WHAT TO DO:
Kog hvidløget sammen med kikærterne i ca 15 minutter. (Gem kogevandet)
Kom 300 gram i blenderen sammen med olivenolie og vand, og stil de resterende kikærter til side.
Tilsæt basilikum, soltørrede tomater, spidskommen og Cayenne peber.
Smag til med salt, peber og citron.
Tilsæt yderligere olie/vand for en tyndere humus. Den må godt nærme sig konsistensen af en pesto.

Steg kyllingen i lidt olie på en pande.
Imens blandes alle ingredienserne til den krydrede salat sammen i en skål.
Når kyllingen er færdig, skal den skæres i strimler og blandes med den røde humus.

NU ER DU KLAR TIL DET SJOVE:
Læg en passende mængde spinatblade i en dyb tallerken.
På og omkring drysses en stor håndfuld kikærter.
Ovenpå lægges en god klat kylling/humus og til sidst drysses med den sprøde og farverige salat.
Man kan evt. toppe tallerkenen med lidt finthakkede soltørrede tomater.

IMG_0060-1.JPG

Jeg kan slet ikke få armene ned! Og retten blev selvfølgelig langt lækrere end den fra 7Eleven ☺️

Prøv den, prøv den, prøv den – og kom endelig med feedback!
—- I ❤️ it —–

Leverudrensning – hvis du tør?!

Leverudrensning – hvis du tør?!

Bare rolig…. Det er vist ikke så farligt som det lyder! 😉

Efter at have været til et brag af et bryllup hos min skønne svigerinde i weekenden, er det kun passende med en leverudrensning🙂
Jo, man skulle næsten tro, at det var planlagt, men det er altså helt tilfældigt, at jeg hopper på en udrensning nu.
Min søde mand – som pt. studerer til Body SDS terapeut, kom hjem med opskriften på denne leverudrensning, og jeg blev hooked med det samme.
Belønningen skulle eftersigende være “meget mere overskud og energi, mavefedtet pist væk, ingen tør hovedbund, ingen uren hud og ingen væske i benene.”
For at blive lidt klogere på leveren, kommer her en lidt (for) teknisk forklaring – dog meget kort.
“Leveren producerer galde , og galden er en super vigtig medspiller i mange af kroppens biokemiske processer. Galden medvirker bl.a. i fordøjelsen af fedt, den fjerner giftstoffer fra leveren, den bidrager til at opretholde den rigtige syre/base balance i fordøjelseskanalen og holder tyktarmen fri for skadelig bakterievækst.”
Ved at lave den simple udrensning, skulle jeg gerne frigøre gladesten fra leveren, så den kan udføre sine ufatteligt vigtige opgaver optimalt.

I fem dage skal jeg spise en forholdsvis normal, sund kost med udgangspunkt i grøntsager, nødder, bønner og gryn. Hver dag skal jeg drikke vand som jeg plejer og yderligere drikke 1 liter ufiltreret æblejuice.
Alt i alt ret simpelt og overskueligt i en travl hverdag.
På den 6. dag sker den egentlige udrensning, men indtag af saltvand, olier m.m. – derefter står den på toiletbesøg på stribe og vupti, svupti, dupti – så har jeg et styks super sund lever🙂

Jeg glæder mig til en uge med udfordringer men samtidig et ordentlig spark af motivation og nye oplevelser!
(Hvis man vil have fingrene i den nøjagtige plan for udrensningen, kan man skrive til mig på fb.) ☺️

Er der nogen, der tør være med???

SÆT IGANG!!! 💪👍👊

Æble eller pære…?

Æbler eller pærer…?? Det kommer jeg ind på senere…. Bare følg med 😘

20140122-110412.jpg

SÅ er 2014 dæleme skudt igang, og det er i den grad blevet tid til en update fra mig!

December var ikke kun kold og mørk, men for mit vedkommende også en meeeeget tung måned. Alt der kunne spises blev proppet i munden – også de fede og søde sager og BUM! så sagde vægten pludselig 73!! Argh…. Og øv!😦😖
Men sikke det gav mig et ordentligt spark i røven, da kalenderen først sagde januar 2014.
1 – 2 – 3 – sæt igang! 💪
Jeg meldte mig til en Nytårs-Challenge, hvor jeg blev godt og grundigt udfordret – både på søvn, kost, motion og fastedage.
Det var spændende og sjovt, og heldigvis var resultatet der med det samme. To uger inde i januar havde jeg smidt 4 kilo, og vægten var igen under de 70 kg. – pyyyha! 😊

En trist og kold tirsdag morgen tog jeg et billede af mig selv. Og JA, det er voldsomt grænseoverskridende for mig med de der helkropsbilleder. Men det skal nogen gange til, for at jeg rykker mig yderligere.
Og det slog mig, at jeg for første gang længe følte mig nogenlunde tilpas i min krop (og nu kommer det med æbler og pærer ind i billedet!)

20140122-110512.jpg

Jeg har altid været æbleformet. Alt fedt sætter sig omkring maven. Det betyder lange tynde ben, tynde arme og så en kæmpe bold midt i billedet. Jeg har altid hadet den form! Når jeg har været rigtig kæk, har jeg endda kaldt mig selv deform – for det er da ikke særlig skønt at se sådan ud!
Efter sigende skulle det heller ikke være særlig sundt at være æbleformet – men nok om det.
For at vende tilbage til den kolde og triste tirsdag morgen, slog det mig, at jeg rent faktisk er rigtig glad og stolt over, hvor langt jeg er nået med mit vægttab og træning.
Der er stadig lidt vej (og nogle kilo) endnu, but I’m getting there! 😊
Så her er “The (almost) naked truth…”

20140122-110550.jpg

Min plan er den samme, som jeg hele tiden har fulgt. En rimelig stram kost, dog uden at være fanatisk og uden at veje maden eller tælle kalorier (jeg er vel også snart rutineret) ☺️
Motion så ofte det kan passes ind i familie-skemaet. Det optimale er at træne badminton tirsdag, torsdag, Fatburner Bootcamp i Fitness World mandag og onsdag og så en enkelt løbetur hist og pist.
Motion giver resultater, energi, sultregulering og motivation.
Den gode kost giver resultater, energi og ikke mindst et kæmpe skuldeklap på mine helt egne skuldre! 👍👏
Målet for 2014 er at komme ned omkring de 62-63 kg.
Hvad er dit mål for 2014??? Del endelig på min facebook-side 😊

Vær gode og sunde ved jer selv derude – det er den bedste gave og investering, I kan give jer selv!
❤️ Andrea ❤️